Mogens Hedegaard in Oregon forest, U.S. West coast, 2008, and on beneath 10 years later in own forest at "Vester Hedegaard" 2018.

41 år gammel i 1983. Undervejs i opdrag for Verdensbanken under Afrikas brændende sol, i Somalias halvørken mellem Hargeisa og Berbera - hvad tænkte jeg mon???

Website for Mogens Hedegaard, Agronomist, M.Sc.agr.econ., and his organic agro/forestry farm "Vester Hedegaard", Pandrup, Denmark.

Main house "Vester Hedegaard" from the south. Build 1847 of Soeren Joergensen Hedegaard, born at the farm 1807.

"Vester Hedegaard" has been in family possession, from father to son, since February 5th 1763.

Farm history in written dates back to 1519 but archaeological evidence from the site dates back to earliest times of mankind in Denmark.

 

Naturam expellas furca tamen usque recurret.

65-8 f.v.t., Horats (Epist.1,10,24)

Omkring 100 år efter Horats, undervejs mod Romerrigets opløsning, docerer Plinius den ældre (23 – 79):

Latifundia perdidere italiam, jam vero et provincias!

Oswald Spengler (1880 – 1936 ) analyserer I sit hovedværk “Der Untergang des Abendlandes”, (udgivet 1922 ), mantraet fra Plinius den ældre: ”Das Wort des Plinius: latifundia perdidere ………., verwechselt Anfang und Ende des Prozesses: der Grossgrundbesitz hätte nie diese Ausdehnung gewonnen, wenn das Bauerntum nicht vorher von den Städten aufgesogen worden wäre und das Land zum mindesten innerlich bereits preisgegeben hätte. Das Edikt des Pertinax von 193 enthüllt endlich den erschreckenden Stand der Dinge: In Italien und den Provinzen wird jedem gestattet, verödetes Land in Besitz zu nehmen.“

I DK har ”das Bauerntum“ gennem de seneste 60 til 70 år med tiltagende hastighed sjæleligt og åndeligt (”innerlich”) opgivet jorden og findes nu (2018) knapt mere, ligesom en generel kapitalkoncentration er almindeligt accepteret som fundament for det, der betegnes ”en velfærdsstat”. Det kunne tænkes, at ”Anfang und Ende des Prozesses” herved forveksles.

Karl Marx ufortalt udgiver Thomas Piketty i 2013 ”Le capital au XXI siècle”. Les inégalités observées en ce début de XXIe siècle sont comparables aux niveaux d'inégalités du XIX siècle et du début du XXe siècle. Piketty affirme donc que le capitalisme, s'il n'est pas régulé, génère des inégalités grandissantes. Il suggère plusieurs mesures politiques pour limiter la hausse des inégalités et notamment la création d'un impôt mondial sur le capital. Il insiste aussi sur la nécessité de mettre en place des évaluations précises des hauts patrimoines.

Denne røst kommer fra det land, hvor en voldelig revolution 225 år tidligere havde udløst både rædselsregimer og åndelige strømninger, der gav virkninger igennem Europa. Mine forfædre på denne gård blev først kapitalmæssigt ”das Bauerntum“ i 1831, men havde med stor sikkerhed følt sig som sådan siden 1763 under indtryk af eftervirkningerne fra Store Nordiske Krig (1709 – 1720), Enevælden (1660) og Koldingrecessen (1558). For godt 200 år siden var en kapitalkoncentration (”latifundia”) fuldbragt og udåndede – den kunne simpelthen ikke betale sig, indeståendet på naturens sparebog var brugt op, miljøet nedbrudt. Med forsinkelse var bevægelse mod kapitalkoncentration klar til at begynde igen, især efter de amerikanske jernbaner i 1869 var nået vest for Mississippi ovenpå borgerkrigen.

Godt 100 år senere kunne begrebet ”stagflation” ikke finde en social-liberal løsning ved opslag i ”The General Theory of Employment, Interest, and Money ”(J.M.Keynes (1883-1946), udgivet 1936), men "non proper money", (J.M.Keynes i 1930), kom mere og mere i spil.

Omkring 1980 krydsede et spøgelse så Atlanten – det neoliberalistiske spøgelse, der nu går frit omkring i Europa, hvor det også var født (Hayek 1899-1992, USA: Friedman 1912-2006, nobelpristagere h.hv.1974 og 1976). Finansiering bliver med Black-Scholes formlen fra 1973 til finansialisering og eksponerer imaginær ”vækst”. Som formuleret af Spengler: ”Denken in Geld erzeugt Geld: das ist das Geheimnis der Weltwirtschaft.“ (Side 1177, Der Untergang des Abendlandes, 1922).

Alt har til enhver tid en helt aktuel markedspris, men intet har værdi – kulturbaseret organisk vækst er væk og finansialisering kan vel kun gå mod finalisering – ”New public management”, afventende det demokratisk parlamentariske system direkte udliciteres til en kapitalfond, hvad McKinsey nok gerne anbefaler og Goldman Sachs står sikkert mere end klar med en ”god” dagsaktuel tilbudspris.

Symbolpolitik og opportunisme i den demokratiske parlamentarisme bør ”hædres” med vers 53 fra HÁVAMÁL – mere end 1.000 år gammelt nordisk tankegods:

Lítilla sanda
lítilla sæva
lítil eru geð guma;
því allir menn
urðu-t jafnspakir;
hálf er öld hvar.

Ifølge Karl Marx producerer kapitalen sine egne banemænd, (1867). Thomas Piketty siger det samme, men mere indviklet i 2013, men for igen over 1.000 år siden sagde man det poetisk i det islandske HÁVAMÁL, vers 70:

Betra er lifðum

og sællifðum.

Ey getur kvikur kú.

Eld sá eg upp brenna

auðgum manni fyrir,

en úti var dauður fyr durum.

 

 Det efterfølgende vers 71 kan endog sammen med Horats give lidt håb:

Haltur ríður hrossi,

hjörð rekur handarvanur,

daufur vegur og dugir.

Blindur er betri

en brenndur sé:

Nýtur manngi nás.

 

Og – Horats kunne også sin Lukrets!

  Lukrets (Titus Lucretius Carus, cirka 95 til cirka 55 f. v. t.):

”De rerum natura”, ”Om verdens natur”. Første oversættelse til dansk 1998 ved:

Ellen A. og Erik H. Madsen.

 Første oversættelse til tysk i 1924 (Hermann Diels) med forord af:

Albert Einstein (1879 – 1955).

 

Albert Einstein:    ”………. skellet mellem fortid, nutid og fremtid er bare en vedvarende stædig illusion!” og  ”Schopenhauers Spruch: ”Ein Mensch kann zwar tun, was er will, aber nicht wollen was er will“, hat mich seit meiner Jugend lebendig erfüllt ……“ 

 

Einstein konkret og forenklet:

1905:   E = m c2

1915:  R a b - ½Rg a b = Ta b

 

 

Hos Lukrets hedder det i ”Om verdens natur” (”De rerum natura”) 2.bog linie 991 til 998 f.o.m.:

 ”For nu at slutte:   Af himlens sæd er vi alle oprundet; alle har den som far. Moder Jord, som livnærer alting, undfanger, når hun har modtaget regnens perlende dråber, hvorpå hun føder det glinsende korn og træer der grønnes; menneskeslægten føder hun også, og alle slags vilddyr, hvorpå hun rækker dem føde, så deres kroppe kan mættes; ja, de lever et lykkeligt liv og fortsætter slægten.

Sandelig, hun har fortjent at bære sit hædersnavn Moder.”

 

 

 

Hvad tænkte jeg som 41 årig Homo sapiens - se foto øverst denne side - i 1983, undervejs i opdrag for Verdensbanken under Afrikas brændende sol, i Somalias halvørken mellem Hargeisa og Berbera, hvor jeg måtte stoppe for at hilse på en repræsentant for den biologiske mangfoldigheds uradel af arten Chlenoia ?

Jeg tænkte først på min professor i zoologi ved den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, dr.phil. Niels Haarløv (1919-1986) og da jeg i bedste darwinistiske stil med pinchet påviste en rudimentær arteriebue i et præparat af en kvælerslange, og dermed sikrede mig topkarakter ved eksamen i zoologi.

 

Derefter, at da begyndelsen til min egen slægt Homo sapiens drog ud af Afrika for få hundrede tusinde år siden, havde uradelsslægten Chlenoia været der uforandret i årmillioner - 500 til 700 gange så lang tid som begyndelsen til Homo sapiens og alle mellemformerne til Homo sapiens er for længst borte!

 

Vil H.sapiens bestå ? - vi mangler skjold og besindighed, som udtrykt hos Lukrets i ”De rerum natura”, ”Om verdens natur”, tredje bog, linie 1085:

"Altid spærrer vi gabet op, vi er livstørstens fanger"

 

Og dette uden smålig hensyntagen til massebalancer, ligevægte og entropi i den os omgivende natur.

H.sapiens kan nemt ende som et splitsekund i klodens historie. Det er siden mit arbejde for Verdensbanken i Somalia i 1983 - og år før og efter, rundt i Afrika og i Fjernøsten - blevet mig stadig tydeligere, hvilket har påvirket min valgte drift af eget beskedne "solfangerareal", "Vester Hedegaard", der aktuelt med agro/forestry drift, kan levere over 10 gange så mange energiækvivalenter som der forbruges i fossil energi.