”Vester Hedegaard”
Matr.nr.21a m.fl. Jetsmark sogns nordlige del,
Hvetbo Herred
Vendsyssel.
Postadresse: Lundergaardsvej 105,
9490 Pandrup
Historisk - topografisk beskrivelse udarbejdet af Mogens Hedegaard,1997 og senere.
Noter & Efterskrifter
1.) Almen historie og topografi.
2.) Driftsvilkår gennem tiden
3.) Personalhistorie
4.) Aktuelle driftsforhold
5.) Kildeangivelser (a – o)
1.) Almen historie og topografi.
Hedegaarde i Jetsmark sogn rummer træk af en bebyggelsesgeografi, der er særpræget for Vendsyssel (a.), d.v.s. elementer som
- bebyggelse på morænerand til hævet havbund
- tilstedeværelse af bronzealderhøj trukket ind på morænen
- enestegård, til de fleste tider en "tvillingegård", der aldrig har været i landsbyfællesskab.
Forholdet indikerer menneskelig aktivitet tilbage til de ældste tider, hvilket understøttes af mange fund fra såvel ældre som yngre stenalder, især fra omkring bronzealderhøjen og ca. 0,5 km ud i den hævede havbund mod vest fra moræneranden. Løsfund af stenalderredskaber gøres jævnligt, mest umiddelbart vest for de nuværende avlsbygninger. De bedste nylige fund er fra 2003 - en tværøkse, en segl og en slibesten. De første bønder i yngre stenalder er startet med dyrkning af den vestlige morænekant, der var letbearbejdelig sandjord og dannede en bopladsmæssig sammenhæng imellem jordbrug og fiskeri h.h.v. kvæggræsning på den hævede havbund. Cirka 500 m ind fra den vestlige og nordlige morænekant er således "gammeldyrket" jord med et betydeligt kulturlag over morænegruset. Denne jord er fortsat gårdens bedste og mest stabile jord at dyrke landbrug på. Området (ca 6 ha ) omkring bronzealderhøjen mod øst er først opdyrket 1920-25 og dannede et skel med hede/overdrev mellem landsbydriften og enestegården.
Det må antages, at bondestenalderens og jernalderens bebyggelser cirka har ligget, hvor de nuværende bygninger befinder sig - kulturlagets tykkelse og enkelte fund indikerer dette (b.). Intet sikkert indikerer placeringen af bronzealderens bebyggelse - jfr. også (a.) - men et rimeligt gæt bør nok være stedet for den nuværende bebyggelse. Højens placering på heden kan have sammenhæng med passende højdeforhold på morænens nordvestlige del, en territorialgrænse eller andet. Der ses intet belæg for at antage, at den siden bondestenalderen opdyrkede morænerand skulle have været uden menneskelig bebyggelse i bronzealderen. Højen ligger den dag i dag i et matrikulært ejerlavsskel, h.h.v. Jetsmark nordlige og Jetsmark mellemste. Umiddelbart øst for den eksisterende storhøj (fredet frivilligt i 1928 med diplom fra Nationalmuseet til N.J.Hedegaard for "FREDNING OG BEVARING AF DANMARKS OLDTIDSMINDER") ligger et par mindre efter 1638 overpløjede høje (på gårdens matr.nr 78c Jetsmark mellemste del, tilkøbt 1954) (c.). I 2011 er et areal på ca. 1ha omkring oldtidshøjen med offentlig støtte hegnet og undtaget fra omdrift samt åbnet for offentlig adgang med opstillet informationstavle, der viser løsfund fra stenalder og bronzealder gjort på jord under ”Vester Hedegaard”.
Igennem tidlig og sen middelalder må gården antages at have været brugt af 1-2 familier. Skovsvin er fastslået som en middelalderlig landgilde ("landgield" = ejendomsskat), (d.), hvilket indikerer et væsentligt skovtilliggende, der imidlertid i lighed med de almindelige tendenser (e.) er blevet hugget totalt under landets økologiske nedslidning ca. 1500 - 1650. Det dyrkede og brødfødende areal har været ca. 25 ha (f.,g.,h.) med basis i bondestenalderens første opdyrkninger. Der har herudover været ca 75 ha hede, overdrev, kær, (eller skov før totalhugsten) ved bygningerne, og gården har fået sin andel i morænens omliggende arealer, efterhånden som disse inddroges fx. 10 - 15 ha eng ved Ry å og et lignende areal i Sandmosen (officielt tillagt 1847 ved udskiftningen af sognets overdrev, Ry å engen matrikuleret 1680, Jetsmark sogn ellers udskiftet 1799), beliggende 4-5 km fra bygningerne mod h.h.v. øst og sydvest.
Middelalderens ejerforhold knytter sig med meget stor sandsynlighed til kronens gods i Hvetbo Herred (Lovhævd 1519, i mands minde under kronen, krongods i Jetsmark sogn før 1231, i 1299, i 1340 og 1375). Gården må antages tidligt, fx. efter Valdemarstiden 1241, eller efter 1294,(Vendsysselsk almue med de fredløse mod Erik Menved), eller 1441,( Sct.Jørgensbjerg, oprøret efter Erik af Pommern), af forsvars- eller skattegrunde eller den simpelthen er blevet forladt og har ligget øde, at være blevet kronens ejendom.
17 december 1519 tager Kronen, personificeret i Hvetbo Herreds delefoged("besheden ma las mørk i saltum" (beskeden mand Lars Mørk i Saltum)) under lensmanden på Aalborghus, lovhævd på gården sammen med andet krongods i herredet, ("Alle men som thette breff ser elh Høere lesfa Helsfor wy. Per Russ, po then tiid fouet wor po Hwetboherth tingh, (navne 7 andre tingmænd). Kierligh meth Gudh kundgør vij meth thette vorth obne breff deh aar effhd Gudz bord MD19 then lørdagh nest for Sancte thome apostoli dagh, …(førnævnte delefoged til Aalborghus), ther esketh feek oc fuldh be eth uwelige tingd vintt off viii trofasth danemen, som er (navne 8 vidner)…wontte po theres tro siel oc sanden, ....,po alle kron goudz som ligh i hwetboherret som kronen nu i vord haffur .... item heegard i same soghn giffuor iii pd biug, ....Datum die loco ut supra. (5 segl) ") (i.). Dette kan have at gøre med en stramning af skatteskruen forud for blodbadet i Stockholm(1520), idet lensmanden på Aalborghus var direkte indsat af kongen, samt kendt for effektiv skatteinddrivning. Det førte siden til en død "ved sværdet" - lensmanden blev myrdet i 1522 "som han oplæste kongens brev" (j.). Kendsgerningen er, at gården allerede var under Kronen, da Clementsfejden (bondeoprøret under ledelse af Skipper Clement) brød ud og derfor ikke behøvede at blive konfiskeret efter stormen på Aalborg d. 18/12 - 1534.
Der er ingen beviser for, at gården ikke kan have været ejet af beboerne til henimod 1519, (Kronens lovhævd eller "laghæ hæfth"-17/12-1519- kunne tages ved ed uden vindikationssøgsmål), hvilket ej heller helt kan afvises, den isolerede beliggenhed taget i betragtning, men det er næppe sandsynligt.
Med stadige mageskifter eller forsøg på samme mellem forskellige lensmænd og kongelige embedsfolk, også forsøg fra adlen på mageskifte med Kronen, samt tokkeskifte til rigsadmiral Peder Munk (14/3-1582, 27/8-1584, 24/5-1589, 30/6-1593, 10/8-1597, 25/11-1635, 11/10-1636) (l.),ligger gården under Kronen frem til 10/8 - 1716, heraf siden 1683 under det Stürck´ske Rytterregiment,(3.Jyske Regiment) som såkaldt Ryttergods med pligt til at stille mandskab og heste samt indkvartering til rådighed. En kortere overgang efter 1664 er gården med andet gods tilskødet admiralitetsråd og landsdommer Jens Lassøn til Dalum Kloster med tilbagekøbsret for Kronen ("Disligiste ville vi os, voris kongelige Hus, Arfvinger oc Successorer, konninger udi vorris Arfve Rigger Dannemark och Norrige, naadigst hafve forbeholden alt forskrevne Jordegoeds os igien at tilforhandle, som det nu er afhendet forre, naar vi dertil naadigst sindet vorder, eller os tilpas kommer,........."). Ved matriklerne få år senere er gården tilbage under Kronen som Ryttergods. Ved Kronens auktionssalg af Ryttergods 10/8-1716 kommer gården i privat godsejerbesiddelse (Friderich Kier til Krastrup og Børglum Kloster) under Børglum Kloster og bliver i 1756 solgt til Bjørnkær Gods, Biersted Sogn. 1815(skøde 1818) - 1831 er gården i sameje mellem ejeren af Vestrupgaard, Saltum sogn og en skudehandler i Blokhus, men købes 29/7-1831 til selveje af enken efter min tipoldefar, der havde haft arvefæste siden 15/10-1802 og hvis far havde haft gården i fæste siden 5/2-1763(j.).
2.) Driftsvilkår gennem tiden.
Ud fra ren subsistensøkonomi er der sket en meget langsom udvikling frem til omkring 1870, en udvikling der i høj grad har været sat af skattekrav og andre magtfaktorer. Fra omkring 1870 sattes udviklingstempoet i højere grad af kapitalens markedsøkonomi.
I 1519 var udsæden 6 tønder byg, hvilket må tydes i retning af omdriftsperioder på henimod 10 år. Dette bekræftes i matriklerne 150 år senere, hvor den overvejende del af jorden "huiler" i 4 år og "brugies" i 4 år (byg,rug,havre,havre). 1680 - matriklens jordklassificering var iøvrigt "god, middel, skarp, ond, allerværst". Hedegaarde boniteres med halvdelen fordelt på de 4 første kategorier og halvdelen på "allerværst".
Middelalderens skattegrundlag ud fra jordebøger og som rekapituleret i 1680 matriklens forarbejde fra 1664("Amtsstuematriklen", forudgående første og anden Kommissionsmatrikel 1661-62 kasseret som skattegrundlag 2/2-1663) viser næsten ren naturaløkonomi, hvor jordebogsgrundlaget (6 tønder byg, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2skæpper havre, 2 høns. Græs: 3 Rigsdaler og 3 tønder havre) omsættes til knap 7 tdr.hartkorn (6.7.1.1). Gården var i 1662 under 1 bruger (fæster). 4/7-1662 udgår skattebrev over Danmark med påligning af 4 slettemark (= 2/3 rigsdaler) skat pr. tønde hartkorn, hvilket dog næppe er slået igennem over for fæsterne her, der fortsat har leveret lenet(eller amtet efter enevælden) de middelalderlige naturalieydelser, men nu var der sat en omregningskurs.
( 1680 matriklen betyder for Jetsmark Hedegaard, i forbindelse med oprettelsen af Ryttergodset under Kronen, at der foretages en mere formel deling i en ”Vestre” og ”Østre” gård med hver ca 3½ tønde hartkorn, der skulle svare underhold til en militært fuldt udrustet rytter. Den fysiske deling i form af skeldiger, der stadig kan ses, slår nok langsomt igennem, men 1689 nævnes en ”Vestre Hedegaard” i kirkebogen. Skelsætningen bærer tydeligt præg af forsøget på at dele ”sol og vind lige” i forhold til den meget vekslende bonitet-jfr.matrikuleringen)
Pengeøkonomi i større omfang på fæsterniveau kan antages først langsomt at dukke op efter 1716, da gården går fra Kronen til privat godsejerbesiddelse. "Landgielden"(ejendomsskatten) var i 1763, 8 rigsdaler (efter moderation, ellers 10), hvilket var det samme i 1802. Gårdens værdi (for 3,5 tønder hartkorn) var i 1831, 700 rigsdaler = 200 rigsdaler/tønde hartkorn. Værdien i 1716 var 35 rigsdaler/tønde hartkorn. (Middelalderens jordvurderinger: 1.Guldvurdering, mr.auri, gulz wirthing. 2.Skyldvurdring, normal landgildetakst var 1/24 af jordværdien svarende til en kapitalrente af 4 1/6 % pro anno).
Sandflugten prægede kystegnen ca. 1500 til 1750. Gården lå ved sandflugtsgrænsen, der nåede indtil cirka 500 m fra moræneranden mod vest.
Husdyrholdet har indtil 1875 været meget beskedent. Skiftedokumentet (30.april 1794) efter den første fæster af min fædrene slægt (død 26.marts 1794), der havde haft gården i fæste siden 5.februar 1763, viser følgende besætning: 5 heste (ved hans overtagelse af gården i 1763 var der 4 heste), 3 malkekøer, 4 ungkreaturer, 2 kalve, 10 får, samt 1 so med 4 grise, (boets løsøre opgøres i øvrigt ved forsigtigt ansatte priser (fx.på heste) til 141 Rigsdaler (ca halvdelen landbrugsløsøre og besætning, resten indbo), hvilket må antages at have været tæt på værdien af den faste ejendom (jorden) jfr. tidligere, idet besætning og landbrugsløsøre (samt bygninger) i medfør af ”Forordning af 7/6-1787” var overdraget fæsterne. Bygningers værdi indgår dog ikke i boopgørelsen. (Arvinger var enken og hans 2 sønner, boet var gældfrit!)). Eksistensen af et med navnetræk (S.J.Hedegaard) forsynet brændemærke til smørdritler viser indledning af intensiveret husdyrhold med mejeridrift omkring 1860 - der var eksportmuligheder til Norge via Blokhus. Omkring 1875 laves egen mejeritilbygning, men 13 år senere, i 1888, oprettes fælles andelsmejeri i Pandrup. Fra driftsformen omkring 1680 intensiveres der med vekseldrift og kløver, men gennembruddet for jordbrugets produktivitet sker først i 1890 erne med pH øgning via mergel og tiltagende N/P forsyning via oliekagefodring af et øget malkekvæghold. "den der kalker uden at gøde lægger sin ager øde" - en høj brintionkoncentration(lavt pH) hæmmer oxidation af organisk bundne plantenæringsstoffer, forskyder C/N ligevægten – eller balancen).
Den driftsform, der på "Vester Hedegaard" indledes omkring 1860 - 1875, varer godt og vel 100 år, jfr.senere.
3.) Personalhistorie
Brugernavne kendes forud for 1763 bl.a. i forbindelse med offentlige forretninger som ligsyn, skifter og vidneaflæggelse, samt selvfølgelig matriklen fra 1680 og tingbogen.
Et kuriosum er vidne af bl.a. Hedegaards bønder ved bandsættelse fra prædikestolen i Jetsmark Kirke i 1633 (o.). Lysning af kirkens band var ellers udtrykkeligt blevet forbudt i 1629, men det har altså ikke umiddelbart slået igennem i Jetsmark Sogn.
I følge bogen ”Ry å og Store Vildmose”, Bent Andersen, Jysk Lokalhistorisk Forlag 2002, side 82, skal der i efteråret 1640 have udspillet sig et drama med døden til følge på Hedegaard ved Pandrup. (Gårdens ejer, Christen Laursen, bliver af en pige fra Hune udlagt som kommende barnefader. Sammen med 3 karle på gården, Niels Mortensen, Knud Nielsen og Laurs Jensen slår han pigen, Maren Jensdatter, til døde. Christen Laursen dømmes til døden og de 2 førstnævnte af gårdens karle dømmes fredløse.) Forfatteren til denne ”lokalhistoriske” bog befinder sig her i området for ganske fri fantasi uden kildekritik! En hændelse med de anførte personnavne har ifølge tingbogen fundet sted på Hedegaard, men i Hune sogn, altså relateret til Hune Hedegaard og ikke Jetsmark Hedegaard. Hændelsen har dog ikke de voldsomme udvirkninger, som forfatteren beskriver og bogen rummer på andre områder også klart fejlagtige oplysninger af rent landbohistorisk karakter – ”Hedegaard ved Pandrup” var fx ingen jordegen gård i 1640, men havde med historisk sikkerhed i mindst 120 år forud været under kronen.
Kirkebøgerne for Jetsmark sogn, der starter i 1645, nævner en Jesper Andersen af Hedegaard i 1647, 1656 og 1660. Samme er nævnt i Kancelliets Designationer, Danske Kancelli, Rigsarkivet, B123, 1657 tillige med 3 andre brugere af gården.
I februar 1682 begraves en Bodil Laustdatter af Hedegaard, 64 år gammel, og i kirkebogen tilføjes ” Som d. 12 febr. er funnet paa sit ho purt staaendis, død i sin brønd ” – de nærmere omstændigheder, enten et puf til en ”værdiløs” aftægtskone eller af egen vilje lades med den lakoniske tekst forblive i glemslen. Bodil, der kan have været gift med den Peder Christensen, der var enefæster på Amtsstuematriklens tid (1664) og som døde 1669, var meget benyttet som fadder i sognet og optræder som sådan 1661, 1665, 1666, 1667, 1670, 1671, 1673 og 1677.
Fæsternavnene fra især matriklerne omkring 1680 kan tyde på visse familiemæssige sammenhænge (for tiden1662 og før samt indtil 1689). 1689 til 1702 er der skiftende fæstere, der tilsyneladende ikke er beslægtede. 1702 – 1763 drives ”Vester Hedegaard” af en slægt i 2 generationer. Faderen dør 1728 (skiftedok.findes), hans enke i 1738(skiftedok.findes), og sønnen, født 1708, overtager fæstet, gift 1739, han dør ung i 1754 (skiftedok.findes), fra 4 umyndige børn, 2 sønner og 2 døtre (ældste søn 12 år). Enken kan ikke magte sagerne og de følgende 8 år kommer gården i en stedse dårligere drift der tydeliggøres i fæstekontrakten fra 5.februar 1763 for den første fæster af min fædrene slægt. Enkens ældste søn udlægges, så tidligt som vel muligt, som barnefader af en tjenestepige på nabogården ”Hønsholm”, hvilket næppe heller har været befordrende for enkens bevarelse af fæstet. Enken fradømmes ”Vester Hedegaard” i 1762 efter ikke at have svaret sine forpligtigelser til ”Bjørnkær”.
Følgende personer i lige mandslinie af samme slægt har brugt h.h.v. ejet ”Vester Hedegaard” siden 1763 og under nedennævnte adkomster :
Søren Olesen, 1721 - 1794, fæstebrev til Bjørnkær 5/2-1763
Jørgen Sørensen, 1766 - 1816, arvefæstebrev til Bjørnkær 15/10-1802
Jørgen Sørensens Enke Ane Marie, 1782 – 1842, skøde lyst 29/7-1831
Søren Jørgensen Hedegaard, 1807-1874, skøde fra moder lyst 14/9-1838
Ole Nikolaj S. Hedegaard, 1846 - 1914, skøde fra moder lyst 14/7-1875
Niels J. Hedegaard, 1894 - 1980, skøde fra moder lyst 9/9-1921 og senere
Mogens Hedegaard, 1942 - , skøde fra fader lyst 26/6-1970 og senere
(Hedegaard som fast familienavn kommer ind i medfør af forordning af 1828 om faste familienavne eller stamnavne. 1828 forordningen stadfæstes 1856, hvor det efter 1828 valgte navn gøres bindende for følgende slægtled.)
Ægtefæller og afkom:
Søren Olesen gift med Else Andersdatter
(f.17/8 -1721 d.26/3-1794) (f.11/10-1733 d.27/2-1807)
Afkom: Jørgen f.11/11-1766, døbt 19/12-1766
Mathias f. i august 1771, døbt i november 1771
(Ole f. 30/9-1764 død 7/7-1771, et fjerde barn død som spæd 8/4-1776)
(Søren Olesen var også før 1763 i tjeneste hos Krigsråd Jens Gleerup til Bjørnkær Gods. Søren Olesen blev med stor sandsynlighed født i Gjøl sogn som søn af en svensk far, Ole Pedersön Vesmann, og muligvis også en svensk mor. Søren Olesens forældre og en storesøster synes at være vendt tilbage til Sverige da Søren har kunnet klare sig selv og han har mistet forbindelsen med dem.
Else Andersdatter var skrædderdatter fra Lille Pandrup og ud af en håndværkerslægt, der i vekslen mellem Purkær og Lille Pandrup kan følges tilbage i Jetsmark sogn til de tidligste kirkebøger).
Jørgen Sørensen gift med Ane Marie Jørgensdatter
(f.11/11-1766 d.7/5-1816) (f.14/4-1782 d.5/6 -1842)
Afkom: Søren f. 22/11-1807
Else Marie f. 17/9 -1809
Karen f. 11/10-1813
Jørgen f. 16/10-1816
(Ole, født og hjemmedøbt 15/9 - 1811 døde 12/2 - 1812)
Søren Jørgensen Hedegaard gift med Nikoline Ole-Nikolajsdatter
(f.22/11-1807 d.28/11-1874) (f. 11/7-1811 d. 21/9-1876)
Afkom: Ole f.16/3-1836
Jørgen f. 20/12-1841
Else Marie f. 27/2-1845
Ole Nikolaj f. 30/5-1846
Johanne Marie f. 12/10-1850
Ane Marie f. 20/1-1855
(Der var yderligere 3 fødte børn Ane Marie(f.2/9-1843 d.15/12-1852), Mathias (f.27/11-1848 d.29/10-1868),Andrea(f.25/7-1852 d.11/10-1869), der ikke nåede skelsår og alder eller døde unge)
Ole Nikolaj Hedegaard gift med Gertrud Nielsen
(f.30/5-1846 d.14/1-1914) (f.25/4-1854 d.27/5-1928)
Afkom: Søren f.26/8-1882
Nikoline f.29/6-1884
Andrea f.12/3-1886
Mathias f.2/6-1889
Niels J. f.23/5-1894 (en tidligere født Niels, 1888, døde i 1893)
Ole f. 14/11-1897 (døde som ung i august 1913)
Niels J. Hedegaard gift med Anna Studsgaard
(f.23/5-1894 d.10/12-1980) (f.22/1-1909 d.4/4-1995)
Afkom: Ole f.8/2-1932
Jørgen f.11/8-1933,
Mogens f. 1/11-1942
Klaus f. 28/6-1947
Mogens Hedegaard gift med Kirsten Bonderup
(f.1/11-1942 ) (f. 9/8-1944 )
Afkom: Anders f. 9/2-1973
Martin Ivar f. 9/2-1975
4.) Aktuelle driftsforhold
Hedegaarde i Jetsmark Sogn består idag af 2 gårde:
"Vester Hedegaard" med nu 61 ha, beboet, ejet og drevet af samme slægt siden 5/2-1763 og fra 1970 med 6 generation i lige mandslinie.
"Sønder Hedegaard" med nu 41 ha, udstykket fra "Vester Hedegaard" i 1915 til ældste søn herfra (Søren Hedegaard f.1882) og siden 1990 ejet og drevet af dennes barnebarn (Søren Hedegaard f.1958) som 3 generation i lige mandslinie.
(En tidligere tredje gård, ”Øster Hedegaard” er nedlagt som selvstændigt landbrug efter 1988)
Hedegaardes centrale dele er som på matriklernes tid 1662 - 88. Der har naturligvis været løbende tilkøb og frasalg af randarealer og udmarker, men de siden bondestenalderen dyrkede morænejorder ved bygningerne er stadig fundamentet.
Indtil 1972 blev de 2 gårde drevet ganske ens efter den hovedøkonomi, der havde udviklet sig for landbruget siden kornprisfaldet (de amerikanske jernbaner kom vest for Mississippi) slog igennem omkring 100 år tidligere. D.v.s. med mindst opfodring af egen avl i mælke- og kødproduktion.
I dag er der kun på "Sønder Hedegaard" et husdyrbrug med ca 30 køer.
"Vester Hedegaard" er siden 1983 drevet uden husdyrhold og fremmed medhjælp.
Det samlede areal til "Vester Hedegaard" drives fra 2005 autoriseret økologisk :
- Ager : 33 ha. Drives i et økologisk trevangsbrug med kløvergræs som grønbrak, rug med rajgræs/kløver udlæg, havre med udlæg af kløvergræs til efterfølgende grønbrak.
- Eng : 7 ha.Frugtbar våd natureng i miljøfølsomt område ved Ry å. Bruges til høslet.
- Skov: 20 ha.Er udvidet med 14 ha efter 1992. Det øgede skovareal er overvejende anlagt på den hævede havbund mod vest - arealer de seneste 3 generationer har drænet, sidste gang i 1978. Mod tidligere rent nåletræ er der siden 1970 indplantet løvtræ. Kulturer er bl.a. anlagt med blanding i rækken af eg, skovfyr og fuglekirsebær.
- Have gårdsplads : 1 ha. Elmesygen har været hård ved selv de gamle elme fra omkring 1850, men da der også dengang blev plantet ask (som kreaturfoder) har disse i høj grad sammen med senere plantet bøg og nåletræ kunnet tage over efter de faldne elme og således bibeholde en samlet bevoksning ved bygningerne.
1 oprindelig medarbejderbolig under og ved gården har været udlejet møbleret, men bebos fra 2010 fast af min ældste søn Anders Hedegaard, der herfra driver selvstændig virksomhed og bistår med gårdens drift.
”Hellere i Live end aflivet, altid faar kvik Mand Ko. Paa Rigmands Arne saa jeg Ild flamme, men ude var Døden for Døren. Der er halte til Hest og Hyrder med én Haand og døve, som duer i Kamp. Blind er bedre end brændt at være. Lig ligger til ingen nytte. Hellere en Søn, selv om sent han fødes først efter Faderens Død. Sjældent staar Bavtastene ved Vejen, satte ej Søn dem for Fader”
(Hávamál, 70/72)
Mogens Hedegaard
(senest redigeret i maj 2013)
5.): Kildeangivelser (a – o)
(a.) Viggo Hansen. Landskab og bebyggelse i Vendsyssel, studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600 - tallet. Doktorafhandling Københavns Universitet, 1964.
(b.) Byggeri i 1973 (egne undersøgelser og egne fund siden 1964), stenalderbopladser, flintafslag m.v..
(c.) Præsteindberetninger til Ole Worm, 1638, Aalborg Stift.
(d.) Carl Klitgaard. Hvetbo Herred 1-2. 1906.
(e.) Thorkild Kjærgaard. Den danske Revolution. Doktorafhandling Københavns Universitet, 1991.
(f.) Peter Riismøller. Sultegrænsen. 1977.
(g.) Matriklerne 1662-88, Rigsarkivet, København.
(Transskriberet af Mogens Hedegaard 1970)
(h.) Henrik Pedersen. Forarbejderne til Chr.d. 5´s Matrikel 1688, Carlsbergfondet. 1928
(i.) Rigsarkivets pergamentbreve, topografisk samling, København.
(Transskriberet af Mogens Hedegaard 1980-99)
(j.) Mikael Venge. Det gamle Aalborghus. Told og skatter på Christian II´s tid. Told- og Skattehistorisk Selskab. 1991. (Hans Bartholomæussen eller Hans "Tolder" var Lensmand og Borgmester i Aalborg, direkte indsat af Chr.II.)
(k.) C. Klitgaard. Studier over vendsysselske jordegne gårde.1949.
(l.) Kronens skøder, Rigsarkivet, København.
(m.) Kancelliets Brevbøger, Rigsarkivet, København.
(n.) Tingbøger, kirkebøger og godsprotokoller, Landsarkivet, Viborg.
(Transskriberet af Mogens Hedegaard 1970-2004)
(o.) Tingbog Hvetbo Herred 15/6-1633, tingsvidne om kirkens band lyst fra prædikestolen. Stadig tilladt(1540) efter Reformationen(1536), men forbudt i forordning fra 1629.
Note vedrørende ”Øster Hedegaard”, nedlagt endeligt i 1996 i medfør af Landbrugslovens §8 stk.4., indført samme år:
"Øster Hedegaard", har i tiden 1920 - 84 også tilhørt slægten fra "Vester Hedegaard". Blev i 1920 med 44 ha købt i fri handel af brødrene på Vester og Sønder Hedegaard, der efter afrunding af egne gårde og udstykning af et husmandsbrug på 5 ha overdrog restparcellen på 28 ha til en søster, der var blevet enke med mindreårige børn. Formålet var arbejdsmæssigt at hjælpe søsteren ved at få hende tættere på, og hendes tidligere gård ("Voldkærgaard") blev overtaget af en tredie broder, der havde haft en mindre ejendom i nabolaget. Søsteren, der nu kom ind på nabogården til sit barndomshjem, lagde sig dog hurtigt ud med sine 2 brødre på Vester og Sønder Hedegaard, og det ikke ubetinget gode slægtskabsforhold videreførtes af hendes søn, der fik gården i 1944. Han solgte i 1984 i fri handel til en ung landmand med landbrugsskolernes "Grønne bevis". Gården gik på tvangsauktion i 1988 og blev herefter, i medfør af princippet om at kunne styrke et dårligt pant via et endnu dårligere pant, af panthavende realkreditinstitutter spillet i hænde på "effektive landmænd", der efter moratorium i 1980 havde kunnet udvikle sig til "effektive" storproducenter uden smålige naturhensyn, og i ly af ægteskabslovens debitorbeskyttelse. Illustrativt for landbrugsorganisationernes syn på natur og almindelig anstændig omgang med økonomi og naturlige ressourcer blev disse efterfølgere hædret af Landbo Nord i 2008!
Efterskrift omkring årskiftet 1998/99 :
Efter at være ribbet for alt landbrugsløsøre af værdi blev bygningerne til "Øster Hedegaard" i sommeren 1996 i medfør af landbrugslovens §8 stk.4 frasolgt. Denne skæbne, der er overgået adskillige andre gamle gårde i sognet, er i sig selv en historisk tildragelse, men har yderligere her fået et ganske tidstypisk islæt.
Bevæbnet politi stormede "Øster Hedegaard" d.13 januar 1997, da den pågældende nye ejer af bygningsparcellen med 1,2 ha skulle en tur i varetægtsfængsel i forbindelse med rockerkrigen. Året efter d.15 januar ransagede politiet gården i forbindelse med et rockertopmøde, der afholdtes på egnen.
Som så ofte før i historien må vi bøje hovedet for magthaverne og nu eksempelvis det ”effektive landbrug” i fuld naturdestruktiv fremmarch, men i allerdybeste foragt!
I de fattige af verdens lande udgør kornproduktion halvdelen af befolkningernes basale behov, der andrager ca 2,5 hkg/voksen personækvivalent/år. Verdensproduktionen af korn ligger 50 % over dette basisbehov til menneskelig ernæring, men bliver for en stadig stigende dels vedkommende anvendt til dyrefoder i det "effektive" landbrugs navn. Indenfor få år er kraftfoderandelen i husdyrbruget næsten fordoblet, og ydermere importerer det "effektive" EU landbrug kornsubstitutter fra udviklingslande. At det "markedsøkonomisk effektive gyllelandbrug” er i negativ energibalance og vort samlede energiforbrug samtidig pr år andrager det samme som 1 million års binding af den nu fossile energi, vækker tilsyneladende ingen større bekymring.
Det vigtigste for vore lovgivere synes at være landbrugsjordens mobilitet som udtrykt ved landbrugslovens legale spekulationsmuligheder, der vækker mindelser om tidligere tiders behandling af bondebruget - jfr. fx med §34 i Koldingske reces fra 1558, Danske Lovs videreudbygning og gentagelse heraf, samt efterfølgende par århundredes hel- og halvhjertede administration heraf.
Som slægtsgårdsejer på "Vester Hedegaard", hvor Kronen før og efter enevælden, enevoldsadlen og privatspekulanter omkring statsbankerotten er afprøvet som ejere, falder nogle situationer over de seneste snart et par hundrede år i mine tanker:
En gravid 34 årig enke - min tip-oldemor - stående d.12/5-1816 med 3 små børn ved sin 49 årige mands grav - en tid hvor de store herregårdsslagtere var ved at være godt forarmede, men afløst af ofte lurvede småspekulanter, der nok vidste at finde let bytte som nutidens "gyllespekulanter" under sådanne eksistensers livsmotto "kan det betale sig"(kae æ noe betål sæ!).
Ane Marie har min sympati - jeg tror det er hendes skyld vi er her idag. Hun var datter af den ene af sognets 2 selvejere, der i 1799 underskrev udskiftningsdokumentet for Jetsmark sogn sammen med de store herrer og deres mere eller mindre lurvede håndlangere.
Min far har fortalt at min bedstefar engang sent i forrige århundrede blev hånet på kirkegulvet af godsejeren fra en nærliggende herregård – som vi aldrig har hørt under - fordi et par af vore får havde betrådt en strimmel af hans pantsatte 2.920 tønder land. Få år senere var denne efterkommer af enevældens "embedsadel" - som mange af hans slags - totalt bankerot og "godset" blev overtaget af en "dawle buuj maj" (en jævn bondemand) fra Hanherred og totalt stykket ud. Den nye ejers mor kom over markerne til mine bedsteforældre og spurgte "wel i dae æn tjyb no jorr" (vil I da ikke købe noget jord).
Et billede fra omkring medio 1970erne er også forblevet i min bevidsthed. Jeg besigtigede som kontorchef i Dansk Landbrugs Realkreditfond en mindre midtjydsk slægtsgård, der var i restance og søgte saneringslån. Manden var måske lidt stillestående, men konen var fuld af energi, og der var kvikke mindre børn, ligesom pantesikkerheden ikke var faretruende. En ca 9 årig dreng fulgte med mig og faderen ud i kostalden - drengen havde lidt blanke øjne, han anede nok faren for hjemmet, når en person i jakkesæt kom til gårde. Mens faderen og jeg stod lige inden for stalddøren og betragtede køerne, der så ganske velpassede ud, greb drengen kosten og fejede midtergangen perfekt og som han efterfølgende strøede meget fint med sand - han havde ydet sit intuitivt bedste bidrag til hjemmets opretholdelse. Jeg glemmer det aldrig. Jeg gjorde en positiv indstilling til direktionen, vistnok imod den lokale repræsentant for landbrugsorganisationerne, der ville have familien fra gården - gribbene var parate. Min positive indstilling om at give denne lille familie en chance til uden risiko for pantesikkerheden blev fejet af bordet - her gjaldt det "effektivt landbrug" jfr. de dengang moderne ”Perspektivplaner” fra Finansministeriet.
Det er forekommet mig ganske betegnende, at landbrugspolitikkens dagsorden for det i 1960erne opfundne ”effektive landbrug” igennem mange år er sat af dets ”affald” – gyllen! Dansk landbrug og dets organisationer i almindelighed udgør set med mine gamle agronomøjne stort set kun” aldeles ukulturel gylle”! Bortset fra et enkelt år på Axelborg er jeg taknemlig for at jeg aldrig har skullet tjene det danske landbrug og dets repræsentanter!
Vi må sikkert en tid endnu bøje hovedet for det ”effektive landbrug” i fuld fremmarch – det har varet i over 30 år og synes at accelerere ligesom det næppe bliver hæmmet af politisk vej, førend naturkræfterne måtte gøre det – og/eller den sidste naboejendom er købt til legaliseret kapitaludbytning og plyndring med støtte af et pilråddent finanssystem. Det sidste er nu med al tydelighed bevist efter 2008 – noget jeg ud fra erfaringer som ansat i finanssektoren kunne konkludere tilbage i 1979.
Jeg skrev foranstående omkring årsskiftet 1998-99. I begyndelsen af marts 2010 er status for det ”effektive danske storlandbrug”, at man i løbet af de seneste 10 år har fordoblet gælden til i gns. 35 mio kr for de ca 10.000 heltidsbedrifter, samt halveret indtjeningen og nu er helt afhængig af den ”bistandshjælp” på ca 2.200 kr/ha, der udbetales via EU systemet. Velbekomme! Den aktuelle liberale regering har lanceret ”Grøn vækst”, som en fordækt metode til at øge bistandshjælpen til det ”effektive liberale eksperiment”, der i sin ortodokse tænkemåde er så fundamentalistisk som den hedengangne Sovjetunion!
I dyb foragt noteres dette!
Mogens Hedegaard
I foråret 2013 har en Landbrugskommission barslet under en socialdemokratisk ledet marionetregering.
Gid man ikke kunne huske antallet af forudgående ”Landbrugskommissioner” siden Mansholt på den store EU scene – dengang EF.
Jeg skrev speciale på KVL om Mansholt Planen – ”Le Plan Mansholt” og” Le Rapport Vedel”, med et legatfinansieret studieophold i Frankrig.
Siden kom Krogstrup udvalget i Danmark, der tankemæssigt indledte vejen mod at gøre bønder til ”moratorium- veksel- maskinryttere”. Jeg kom til at arbejde 5 år for Erik Krogstrup som først direktionssekretær senere kontorchef, bl.a. med at følge tåbelige ”Perspektivplaner” udarbejdet af Finansministeriet på baggrund af rent vås, der var modtaget fra Axelborg, hvor jeg før min tid hos Krogstrup havde arbejdet et år som sekretær i Landbrugsrådet.
Omkring 1980 blev ”Gylleretten” knæsat af endnu en kommission.
I august 1986 ramlede systemet så endeligt miljømæssigt med en spand døde hummere vist på TV, men det demokratiske politiske system var sin sædvane tro ikke i stand til at tænke udover næste valgperiode – det blev til lidt biogas og 6 måneders lagerkapacitet. Ud fra personlige erfaringer, hvor jeg dengang lige var blevet ansat i ingeniørfirmaet I.Krüger A/S, kunne man med fuld ret betvivle, at det demokratiske politiske system overhovedet var i stand til at tænke! En statsautoriseret Vismand med KVL baggrund fandt dengang, at der ikke var nogen forskel på landbrug og industri. Rent bortset fra minedrift er der nu ikke mange industriprocesser, hvor affaldsmængden udgør 4 til 20 gange mængden af færdigproduktet, som det er tilfældet i husdyrproduktionen. Jeg opfandt i Krüger provokatorisk ”Kasse 1” og ”Kasse 2” systemet. Man havde chancen dengang rent intellektuelt, men kommer nu knap 30 år senere med lidt svært gennemførligt lapperi, idet 2013 kommissionstankerne ikke er helt forkerte – bare alt, alt for sene!
Axelborg er altid bidt i haserne af sidebevægelser – i 1930erne LS, der blev lidt for nazistiske, men holdt skruen i vandet også efter krigen med noget forvrøvlet valutasnak. Så kom LR80 i 1980erne efter at de smukke Perspektivplaner fra sluttresserne i 1979 endeligt beviste deres løgnagtige baggrund. De sidste par år har vi så haft BL, der har hugget populisme ordet ”sustainable” fra Brundtland rapporten, der kom i 1987. Ak ja …… ”Lítilla sanda, lítilla sæva, lítil eru geð guma ….”
Der er intet håb ad politisk ”demokratisk” vej – kun naturen kan hjælpe med at tvinge til oprydning efter termodynamikkens anden hovedsætning!
Mogens Hedegaard
i foråret 2013